Jeg er 31 år, ansat i staten og bor i Ølstykke. Jeg er gift, har pt. ingen børn, men en lille hund.

Min bopæl i Ølstykke betyder, at jeg har hele Nordsjælland og omegn som legeplads, når jeg udøver min yndlingssport, cykling. Jeg er samtidig bidt af triatlon og elsker sammensætningen af de 3 discipliner, svømning, cykling og løb.

Jeg træner gennemsnitligt 8-10 timer om ugen uden for racesæson – mens mængde og tidsforbrug ca. fordobles i racesæson. Fokus ligger meget på styrketræning, cykling og svømning. Løb sker i det omfang et til tider udfordret knæ kan være med.

I en typisk sæson vil jeg køre et sted ml. 4-8 races fordelt over forskellige distancer. Det gælder alt fra sprint til halv distance i triatlon, regulære cykelløb samt duatlon.

Triatlon og træning er min hobby, men er gennem årerne også blevet en livsstil og en uundværlig del af min hverdag. Når jeg ikke cykler Nordsjælland tyndt eller pisker vandskum i svømmeren, så bruger jeg meget tid på vores lille hund, som jeg elsker at træne og gå ture med. Og hvad er bedre end en snude efter en lang dag med træning og arbejde. Derudover sætter jeg pris på hjemlig hygge og god mad, hvilket jeg ynder at lave.

Med mængden af træning flere gange om ugen, i flere forskellige discipliner, inkl. races, kræver det godt, holdbart og lækkert træningstøj og her kommer Fusion ind i billedet. Jeg er kæmpe fan af Fusions produkter til både min træning og races.

Mit ultimative yndlings- uundværlige, ”must have” træningstøj er Fusions C3+ cycling bib, C3+ training tights long og C3 training top <3.

Til race vil jeg til enhver tid vælge Fusion SLi Speed Suit. Dragten sidder fuldstændig som den skal, bliver ikke kold og klam og har et fantastisk lille ærme, der gør man ikke racer med bare skuldre, hvilket jeg personligt er stor fan af.

Mit bedste træningstip:

”Gør det fordi du ikke kan lade være”

Træning skal være sjovt – men lårene må gerne brænde 😉