LifeVenture Thermal mug – super anvendelig 300 ml. termokrus, som holder din kaffe eller te varm i fire timer – se det her. 

Anvendelse:

  • Lækkert termokrus både til hverdags- og outdoor brug.
  • Passer i de fleste kopholdere og sidedøre i bilen. Kan nemt placeres i sidelommen i en taske eller i kopholderen på barne- eller klapvognen.
  • Har brugt den til både kaffe og te, og den tager ikke smag efter nogle af delene.
  • Jeg bruger også koppen til at have mælk med til kaffen, når jeg er outdoor, og den holdes kold i mange timer.
  • I låget er der en gummiventil som sikrer at skruelåget er nemt at skrue af, også selv om det bliver skruet hårdt på.
  • Den tykke kant gør drikke-oplevelsen rigtig god.

Materiale: Super lækker overflade at holde om. Godt greb i overfladen, selv om den føles ”glat”. Jeg har to kopper, én i den nye kobberfarve, og én i metal-look. Det gør sig gældende for begge, at farven er flot og ikke er for skinnende trods metal-looket.

Vedligeholdelse: Koppen er nem at rengøre. Låget kan skilles i to dele, og gummimembranen kan nemt tages ud så alle dele rengøres for sig. Tåler både maskin- og håndopvask. Hverken te eller kaffe laver aflejringer i koppen.

Alder: Jeg har to kopper, hvoraf den ene er metalfarvet. Den er ca. 10 år gammel, og har kun almindelige brugsspor. Jeg har brugt koppen ca. 1-3 gange om ugen

Slitage: Gummi membranen er ikke revnet eller mørnet selv efter mange års brug og afvaskninger. Overfladen på koppen har kun almindelige brugsspor og små-ridser på trods af de mange års brug. Jeg forventer at det bliver det samme for den kobberfarvede, som jeg kun har haft i en måneds tid.

 Alt i alt: Jeg er virkelig tilfreds med LifeVenture koppen, og det er nok et af de outdoor produkter jeg har brugt allermest, men i virkeligheden har tænkt mindst over at jeg bruger. Vigtigst af alt, så holder koppen drikkevarer både varme og kolde i mange, mange timer OG den holder 100% tæt!

Stjerner: Kan jeg give 8 stjerner, for så gør jeg det!

LifeVenture Thermal Mug-⭐⭐⭐⭐⭐

Stjerneskalaen:

1: Udueligt! Ingen pasform el. svedtransport. Find noget andet.

2: Kan bruges – men andre alternativer foretrækkes.

3: Absolut godkendt. Småting som fx pasform el. svedtransport man skal være OBS på.

4: Lækkert! God pasform, størrelsessvarende, god svedtransport og lækkert materiale

5: Fantastisk! ”Må eje produkt”!

 

Anmeldt af Maja Kirstine Petersen