MONTANE Prismatic Jacket  – alsidig jakke med fiberisolering, der gør det godt året rundt – se den her!

Størrelse (k):  Jeg har en størrelse 36/S, og jeg synes den er størrelsessvarende ifht hvad jeg ellers har af jakker.

Pasform: Jakken har en dejlig pasform, og et godt snit. Den går lidt ind i taljen, går lidt ned over ballerne og har en god længde på ærmerne. Den sidder pænt ind til kroppen og armene, samtidig med at der stadig er plads til en varm trøje indenunder.

Anvendelse: Jeg bruger jakken til hverdag, outdoor og fritid – mest gåture og oplevelser i naturen. Hvis det er en rigtig ”travetur” man skal på, er den helt ideel her om vinteren. Det er en super fin overgangsjakke!

Materiale: Jakken er af nylon med en dejlig let foring/isolering. Den er vanvittig let og vejer kun 314 gr! Det kan man virkelig mærke når man har den i hånden. Men trods den lette vægt er den altså virkelig lun.

Alder: Min jakke er et par måneder gammel, og har været brugt nogle gange trods de koldere vinterdage.

Slitage: Ingen slitage.

Alt i alt: En meget, meget lækker jakke. Jeg er særlig vild med både pasform og lethed. Man har det bare godt med jakken på, og den holder en dejlig varm. Jakken er nem at have med på farten, da den kan komprimeres ned til håndboldstørrelse, så den ikke fylder når den er med på farten. Derudover fås den også i flere flotte farver til damer!

Stjerner: 5 ud af 5

Sammensættes med: Jeg bruger den udenpå en god ventilerende trøje, som fx Fusion Merinould LS trøje, varme bukser som, Fusion vintertights, eller et par andre outdoorbukser og så et par gode sko eller støvler.

MONTANE Prismatic Jacket -⭐⭐⭐⭐⭐

Stjerneskalaen:

1: Udueligt! Ingen pasform el. svedtransport. Find noget andet.

2: Kan bruges – men andre alternativer foretrækkes.

3: Absolut godkendt. Småting som fx pasform el. svedtransport man skal være OBS på.

4: Lækkert! God pasform, størrelsessvarende, god svedtransport og lækkert materiale

5: Fantastisk! ”Må eje produkt”!

 

Anmeldt af Stine Bruunshøj i uge 2, 2021