FUSION SLi Tri Top – super let kortærmet top til triathlon konkurrence med ekstrem høj sol beskyttelse – se den her!

Størrelse (m/k/unisex): Toppen er unisex. Jeg har den i størrelse M og den sidder som den skal og har en tilpas længde og pasform.

Svedtransport: Toppen har en god svedtransport. Den bliver ikke kold og klam ved svedigt brug under varmere vejrlig, hvor fugten fra huden hurtigt forsvinder og trøjen bliver hurtig tør igen.

Toppen er ikke benyttet under kolde/vinterlige forhold.

Pasform: Toppen har en tætsiddende pasform. Den er dog tilpas elastisk, således den sætter sig efter diverse former. Under aktivitet glider den ikke op og laver ingen folder. Toppen sidder som den skal, tæt, men uden at stramme eller være ubehagelig at have på. Bagpå er toppen en smule længere, hvilket gør man ikke skiller midt på, hvis man træner med tri- eller almindelige shorts.

Ærmerne har en god længde og sidder på mig ca. 10 cm over albuen, altså et lidt længere ærme end ved almindelige cykeljerseys. De sidder ligeledes tæt uden at stramme. Jeg kan godt lide den ”ekstra” længde på ærmerne, hvilket gør toppen egnet til brug ved de lidt køligere dage eller som inderste lag på en rigtig kølig dag.

De 2 lommer bagpå gør det muligt at medbringe mobiltelefon, dk-kort og et par geler, hvis man har ”pakkeskills”. Der er ikke meget plads, men tilstrækkelig til en cykeltur på et par timer. Selv når der er noget i lommerne lukker de fint til og lægger sig op ad ryggen, medmindre det du har puttet i er længere end lommen 😉

Anvendelse: Jeg bruger toppen til cykel- og løbetræning. Jeg har brugt den mange gange til de længere cykelture på tricyklen, hvor jeg finder den yderst behagelig at have på, også i mange timer i streg. Den tørrer som nævnt hurtigt, den sidder godt og den korte lynlås gør det muligt at lufte lidt ud ved høj varme og lukke helt til ved lidt køligere eller blæsende vejrforhold. Ved de rigtig varme dage kan man ligeledes fint hælde vand ud over toppen, blive afkølet og tørre hurtigt igen uden at forblive våd og kold og klam.

Den er god til løb og bliver siddende uden at glide op. Den kan derfor fint bruges til både triathlon og duathlon, af både lange og kortere distance.

Materiale: Fusions kendte og lækre metervare. Blødt, elastisk og tilpasser sig kroppens former. Holder pasformen, størrelsen, elasticitet og farve selv efter mange vaske.

Alder: Min top er snart 3 år gammel. Den bliver primært brugt i forår/sommer månederne og har været brugt på mange og lange ture.

Slitage: Ingen slitage. Ligner og fungerer som en ny trøje

Alt i alt: En rigtig lækker top, der fint kan bruges til mange formål, både som yderste, inderste- og mellemlag. En helt klar anbefaling fra mig.

Stjerner: 4,5 ud af 5 😊

Sammensættes med:

Sommerturen: Fusions Pwr tri tights, multisport tights eller SLi tri tights.

 

FUSION SLi Tri Top -⭐⭐⭐⭐⭐

Stjerneskalaen:

1: Udueligt! Ingen pasform el. svedtransport. Find noget andet.

2: Kan bruges – men andre alternativer foretrækkes.

3: Absolut godkendt. Småting som fx pasform el. svedtransport man skal være OBS på.

4: Lækkert! God pasform, størrelsessvarende, god svedtransport og lækkert materiale

5: Fantastisk! ”Må eje produkt”!

 

Anmeldt af Trine Poulsen, 179cm høj og alm. af bygning.