Fusion C3 Hot LS Jersey – Langærmet trøje til kølige dage på cyklen – se den her!

Størrelse (m/k/unisex): Jakken er unisex og jeg har en str. S, som sidder ganske fint, trods det er unisex.

Svedtransport: Der er en god svedtransport i jakken, da den er åndbar, og jeg ikke har oplevet at jeg bliver klam under en træning. Selvom jakken er åndbar er det yderste materiale let vinbeskyttende, sådan at man stadig kan holde varmen på de kolde dage.

Pasform: Jeg synes jakken sidder godt til, som en cykeljakke skal, samtidig med at der er god bevægelsesfrihed i den. Den er dog lidt bred henover brystet og sidder derfor løst ved armhulerne, hvilket må skyldes at det er en unisex.

Der er gennemgående lynlås i jakken. Rygpanelet går godt ned bagpå, og der er tre lommer, hvor der er plads til en vest, energi, mobiltelefon og hvad man ellers kan have brug for. Ærmerne sidder ligeledes godt til, og er lange nok til at de går ned over håndleddet, sådan at der ikke kommer kold vind op den vej.

Anvendelse: Jeg bruger udelukkende cykeljakken til cykeltræning på landevejen i de køligere forårs- og efterårsdage. Her er den helt ideel som overgangsjakke. Hvis det er nødvendigt med mere vindstop, på en blæsende dag, tager den sig godt ud med en vest udenover. Jakken sidder som den skal, uanset om jeg bruger den på tricykel eller racercykel.

Materiale: Jakken lever bestemt op til sit navn ”hot”, da den indvendigt er foret med opkradset fleece, og den moderate vindafvisende yderside gør til sammen at man sagtens kan have en let og tyndere jakke på, og samtidig holde varmen når det er lidt koldere i vejret. Og så er den lidt ”hyggelig” at have på, da den er dejlig blød og eftergivelig J

Alder: Min jakke er knap 3 år gammel, og har været brugt lidt i overgangsperioderne.

Slitage: Der er ingen form for slitage på min jakke. Den holder både pasform og farve.

Alt i alt: En rigtig fin cykeljakke, der dog har lidt med pasformen grundet unisexmodel. Måske jakken vil sidde perfekt på en mand. Det er en god overgangsjakke, som passer godt til de danske temperaturer, når der er for varmt til vinterjakke og for koldt til løse ærmer.

Stjerner: 3 ud af 5 stjerner.

Sammensættes med: Hvis det er en koldere dag, ville jeg tage en vest udenover jakken og C3 long bib tights som er lavet af næsten samme materiale, hvorfor de supplerer hinanden godt.
Til en lidt lunere dag, ville jeg nøjes med en jersey indenunder og et par alm bib shorts.

 

Stjerneskalaen:

1: Udueligt! Ingen pasform el. svedtransport. Find noget andet.

2: Kan bruges – men andre alternativer foretrækkes.

3: Absolut godkendt. Småting som fx pasform el. svedtransport man skal være OBS på.

4: Lækkert! God pasform, størrelsessvarende, god svedtransport og lækkert materiale

5: Fantastisk! ”Må eje produkt”!

Anmeldt af Stine Bruunshøj